Romertal: omregner, tabel og regler

De syv symboler i romertal

Alle romertal er sat sammen af syv bogstaver. Lær dem, og du kan læse alt fra urskiver til kongenavne.

• I1
• V5
• X10
• L50
• C100
• D500
• M1.000

En huskeregel for rækkefølgen: I Vores Xylofon Ligger Cirka Dusin Mønter. Værdierne skifter mellem at blive ganget med 5 og med 2: 1, 5, 10, 50, 100, 500, 1.000.

Sådan læser og skriver du romertal

Romertal læses fra venstre mod højre. Symbolerne lægges sammen, medmindre et mindre symbol står foran et større. Det er hele systemet, og fire regler dækker alle tilfælde.

Læg sammen, når det store står først

Står symbolerne i faldende rækkefølge, lægger du værdierne sammen. VI = 5 + 1 = 6 LXXIII = 50 + 10 + 10 + 1 + 1 + 1 = 73

Træk fra, når et lille står foran et stort

Et mindre symbol foran et større trækkes fra. Det bruges kun i seks tilfælde: IV, IX, XL, XC, CD og CM. IV = 5 − 1 = 4 XC = 100 − 10 = 90

Højst tre ens i træk

I, X, C og M kan gentages op til tre gange. V, L og D gentages aldrig, for VV ville bare være X. III = 3, men 4 er IV, ikke IIII MMM = 3.000

Streg over ganger med 1.000

Tal over 3.999 skrives med en vandret streg (vinculum) over symbolet. To streger ganger med en million. I omregneren skriver du det som (V) og ((V)). V = 5 × 1.000 = 5.000 XMMXXVI = 12.026

Eksempel: sådan bygges 1984

Del tallet op i tusinder, hundreder, tiere og enere, og skriv hver del for sig: 1000 er M, 900 er CM, 80 er LXXX og 4 er IV. Sat sammen giver det MCMLXXXIV. Omregneren øverst viser den samme opdeling for ethvert tal, du skriver.

Den anden vej går lige så nemt: læs symbolerne et ad gangen, og træk kun fra, når et mindre symbol står foran et større. MCMLXXXIV bliver til 1000 + (1000 − 100) + 50 + 10 + 10 + 10 + (5 − 1) = 1984.

Romertal tabel 1-100

Alle tal fra 1 til 100 skrevet som romertal. Læg mærke til mønsteret: tierne (X, XX, XXX, XL, L …) følger præcis samme regler som enerne (I, II, III, IV, V …).

Tiere, hundreder og tusinder

Hver tierpotens har sit eget sæt symboler. Enerne bruger I, V og X, tierne bruger X, L og C, hundrederne bruger C, D og M.

Årstal i romertal

Årstal er den mest almindelige grund til at slå romertal op i dag. De står i rulleteksterne på film, på bygninger, i tatoveringer og på bryllupsinvitationer. Skriv dit eget årstal i omregneren, eller find det i tabellen.

Et par danske årstal: Grundloven fra 1849 er MDCCCXLIX, Genforeningen i 1920 er MCMXX, og befrielsen i 1945 er MCMXLV.

Hvor bruges romertal i dag?

Romertal er ikke praktiske til at regne med, men de holder ved, hvor der skal nummereres med lidt højtidelighed.

• Konger og dronninger Frederik X, Margrethe II og Christian IV har alle deres nummer i romertal. Det samme gælder paver og andre regenter.
• Urskiver Klassiske ure viser timerne med romertal, ofte med IIII i stedet for IV for at balancere VIII på den modsatte side.
• Film og tv Årstallet i rulleteksterne står i romertal. Super Bowl nummereres også sådan, og kampen i 2026 var den 60., Super Bowl LX.
• Bøger og dokumenter Kapitler, bind og forord nummereres med romertal, og sidetal i indledningen står ofte som i, ii, iii.
• Bygninger og monumenter Grundstenen eller opførelsesåret er hugget i romertal på mange ældre bygninger og mindesmærker.
• Olympiske lege Legene tælles med romertal. Paris 2024 var den XXXIII Olympiade.

Hvor kommer romertal fra?

Romertal stammer fra etruskerne, som boede i det nuværende Toscana, før Rom blev en stormagt. Etruskerne brugte simple streger og tegn til at holde tal, og romerne overtog og tilpassede systemet til det latinske alfabet. Bogstaverne I, V, X, L, C, D og M passede så tilpas til tegnene, at de blev hængende.

I det gamle Rom var reglerne ikke så faste, som de er i dag. Man ser både IIII og IV for 4, og subtraktionsreglen blev først almindelig i middelalderen. Romerne regnede i praksis på en abacus og brugte kun romertal til at skrive resultatet ned.

Fra 1200-tallet blev romertal langsomt afløst af de arabiske tal 0-9, som vi bruger i dag. Matematikeren Fibonacci beskrev det nye system i bogen Liber Abaci i 1202, og handelsfolk tog det til sig, fordi det gjorde bogholderi og gange langt nemmere. Romertallene blev tilbage som pynt og tradition, og det er der, vi møder dem nu.

Spørgsmål om romertal

Hvad er det højeste romertal?

Med de syv almindelige symboler er det højeste romertal 3999, som skrives MMMCMXCIX. Større tal skrives med en streg (vinculum) over symbolet, som ganger værdien med 1.000. V er derfor 5.000.

Findes der et romertal for 0?

Nej. Romerne havde ikke et symbol for nul, fordi systemet kun bruges til at tælle og nummerere. I middelalderen brugte munke ordet nulla eller bogstavet N, men det er ikke en del af det klassiske system.

Hvad er 4 i romertal, IV eller IIII?

Efter de moderne regler skrives 4 som IV. På urskiver ser man dog ofte IIII. Det er en gammel tradition, som blandt andet giver bedre visuel balance over for VIII på den modsatte side af skiven.

Hvad er 2026 i romertal?

2026 skrives MMXXVI i romertal.

Hvad betyder L, C, D og M i romertal?

L er 50, C er 100, D er 500 og M er 1.000. Sammen med I (1), V (5) og X (10) udgør de de syv symboler, som alle romertal bygges af.

Kan man skrive brøker og decimaltal med romertal?

Romerne brugte et tolvtalssystem til brøker, hvor en prik var en tolvtedel (uncia) og S var en halv (semis). Det bruges ikke i dag, og romertal bruges i praksis kun til hele tal.

Hvorfor bruger vi ikke romertal til at regne med?

Romertal har ingen pladsværdi og intet nul, så gange, division og store tal bliver besværlige. De arabiske tal 0-9 overtog i Europa fra 1200-tallet, blandt andet via Fibonaccis bog Liber Abaci fra 1202.